Prisstigninger og to nye licenser fra Continia

Continia har annonceret opdaterede priser for både lejelicenser og købslicenser. Derudover introducerer de to nye Base Plus-licenser til henholdsvis Document Capture og Document Output.
Pr. 1. januar 2025 justerer Continia priserne for både eksisterende og nye kunder – på både on-premises og cloud-løsninger.

Prisjustering

On-premises løsning – med købslicens

  • Opgraderingsaftalen stiger fra 18 % til 19 % for alle nye aftaler og for de aftaler, der skal fornys.
  • Der er generelle prisstigninger på alle nye købslicenser. Er du ny kunde kan du derfor spare penge ved at købe din licens inden 1. januar 2025.

On-premises løsning – med lejelicens
Der er generelle prisstigninger på alle lejelicenser. Er du eksisterende kunde vil prisstigningen træde i kraft ved fornyelse.

Cloud-løsning
Alle Continia-apps på Microsoft AppSource vil blive omfattet af en generel prisjustering.

Læs mere om prisjusteringerne på Continias hjemmeside.

Introduktion af to nye Base Plus-licenser

De to nye Base Plus-licenser erstatter Base-licenserne.

Ny Document Capture Base Plus-licens
En ny licens, der forbedrer fleksibiliteten for både PDF- og elektronisk dokumentbehandling.
Licensen inkluderer modulerne: eDocuments, XML Import og Purchase Contracts.

Ny Document Output Base Plus-licens
En ny licens, der tilbyder fleksible distributionsprocesser for både PDF’er og elektroniske dokumenter.
Licensen inkluderer modulet: XML Export.

Hvad betyder det for kunderne?

Er du ny kunde, betyder det, at du kun har mulighed for at købe Base-licenser resten af 2024. Efter 1. januar 2025 er det kun muligt at købe Base Plus-licenser.

Er du eksisterende kunde, betyder det, at du fortsætter med din nuværende Base-licens, medmindre du vælger at opgradere. Ønsker du den nye Base Plus-licens, kan du tilkøbe den ved at betale differencen mellem Base-licensen og Base Plus-licensen.