Hvilket rapporteringsværktøj til Business Central?

At arbejde med Business Central handler ikke kun om dataindtastning, men om at bruge data til bedre beslutninger. Behovet for indsigt vokser, og derfor er det vigtigt at vælge den rette rapporteringsløsning – hvad enten det er Jet Reports, Power BI eller Microsoft Fabric. Valget afhænger af, hvordan og hvor meget I vil analysere, dele og skalere jeres data fremover. Det handler om at finde den løsning, der både passer til jeres nuværende behov og jeres fremtidige ambitioner.

Hvad kan de forskellige værktøjer?

Business Centrals egen rapportering

Business Central har indbyggede rapporter, udskrifter og analysemuligheder (f.eks. kontoskemaer, budgetter, dimensioner og Excel-integration).

Styrke: Hurtigt til standardrapporter, tæt knyttet til daglige processer.

Begrænsning: Begrænset fleksibilitet og svært at kombinere data fra flere kilder.

Jet Reports

Jet Reports er velegnet til brugere, der vil trække data direkte ud i Excel.

Styrke: Hurtig adgang til data, let at bruge for økonomiafdelingen, ideel til driftsrapporter.

Begrænsning: Arbejder primært med Business Central-data, ikke et egentligt datavarehus.

Jet Analytics

Jet Analytics bygger ovenpå Jet Reports og giver et datavarehhouse med færdige datamodeller.

Styrke: God til virksomheder, der vil have et struktureret datagrundlag, uden at bygge alt selv. Skalerbart til hele organisationen.

Begrænsning: Mere fokuseret på BC-data; begrænset, hvis I vil koble mange eksterne kilder på.

Power BI

Power BI er visualiseringsværktøjet, der kan præsentere data flot og interaktivt.

Styrke: Gør data tilgængelige for hele organisationen, med dashboards og grafer.

Begrænsning: Power BI er kun så stærk som det datagrundlag, det bygger på. For komplekse datamængder kræves en underliggende platform – her kommer Fabric ind.

Microsoft Fabric

Fabric tager skridtet videre.

Styrke: Samler alle datakilder i én platform (OneLake), kan håndtere enorme mængder data og fungerer som grundlaget for Power BI, AI og avanceret analyse.

Begrænsning: Mere kompleks implementering; typisk en løsning for virksomheder med større behov end “kun” BC-rapportering.

Læs mere om hvordan vi arbejder med Business Intelligence?

Hvordan vælger du rigtigt?

Valget afhænger af dit behov:

  • Har du primært brug for at trække BC-data til Excel?
    –  Start med Jet Reports.
  • Vil du have et færdigt datavarehus med standardmodeller til BC?
    – Jet Analytics kan være den hurtige vej.
  • Vil du visualisere og dele rapporter bredt i organisationen?
    – Power BI er oplagt – evt. med Jet eller BC som datakilde.
  • Vil du samle data fra mange systemer, bygge langsigtede datamodeller og udnytte AI – eller har du store eller komplekse mængder data fra Business Central alene?
    – Fabric er den fremtidssikrede løsning – der kan håndtere komplekse og store mændger data .

Mange virksomheder starter i det små med Business Centrals egne rapporter eller Jet Reports – og bevæger sig gradvist mod Power BI og på sigt Fabric, efterhånden som databehovet vokser.

Ved at indtænke BI fra starten af et Business Central implementeringsprojekt, bliver Business Central ikke kun et driftssystem, men et styringsværktøj – hvor data fra dag ét kan bruges aktivt til at optimere produktion, økonomi og hele forretningen. Ved at indtænke BI fra starten fremtidssikrer du også din løsning og undgår dyre tilretninger og dobbeltarbejde senere.

Dit valg afhænger af dine fremtidsplaner

Business Central giver dig en række rapporteringsmuligheder ud af boksen. Jet Reports og Jet Analytics udvider disse muligheder, især for økonomiafdelingen, og Power BI gør data levende og tilgængelige på tværs af organisationen.

Men hvis du vil sikre, at dine data ikke begrænses til ét system, men i stedet bruges som et strategisk aktiv på tværs af hele virksomheden – nu og i fremtiden – er Microsoft Fabric løsningen, der binder det hele sammen.

Ofte stillede spørgsmål om rapporteringsværktøjer til Business Central

Når virksomheder arbejder med rapportering og Business Intelligence i Business Central, opstår der ofte en række spørgsmål: Hvilket værktøj passer bedst til vores behov? Hvor skal vi starte? Og hvordan sikrer vi, at løsningen også understøtter fremtidige ambitioner?

Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder i dialogen med kunder hos Vektus.

Business Central indeholder indbyggede rapporter, kontoskemaer, budgetter og analysevisninger samt tæt Excel-integration. Det gør det nemt at komme hurtigt i gang med standardrapportering, der understøtter de daglige processer. Til gengæld er fleksibiliteten begrænset, hvis der er behov for mere avanceret analyse eller samkøring af data fra flere systemer.

Jet Reports er oplagt for virksomheder, der primært arbejder i Excel og ønsker nem adgang til Business Central-data. Det er især populært i økonomiafdelinger til drifts- og ledelsesrapporter. Løsningen er hurtig at tage i brug, men arbejder hovedsageligt med data fra Business Central og fungerer ikke som et fuldt datavarehus.

Jet Analytics bygger videre på Jet Reports og tilføjer et struktureret datavarehus med færdige datamodeller. Det giver et mere solidt grundlag for analyse og rapportering på tværs af organisationen. Løsningen er velegnet, hvis I ønsker mere struktur og skalerbarhed, men stadig har primært fokus på Business Central-data.

Power BI er ideelt, når data skal visualiseres og deles bredt i organisationen via dashboards og interaktive rapporter. Det gør data mere tilgængelige for både ledelse og medarbejdere. Power BI kræver dog et godt datagrundlag, og ved mere komplekse behov er det ofte nødvendigt at kombinere det med en underliggende dataplatform.

Microsoft Fabric er en samlet dataplatform, der kan håndtere store og komplekse datamængder fra både Business Central og andre systemer. Den fungerer som fundament for Power BI, AI og avanceret analyse. Fabric er typisk relevant for virksomheder med langsigtede BI-ambitioner, mange datakilder eller behov for at arbejde strategisk med data på tværs.

Hos Vektus tager vi udgangspunkt i jeres forretning og fremtidsplaner. Vi hjælper med at vurdere nuværende behov, datamodenhed og ambitioner, så I vælger en løsning, der skaber værdi her og nu – og kan udvides over tid. På den måde bliver Business Central ikke kun et driftssystem, men et reelt styringsværktøj.

Sådan kommer du i gang med Business Intelligence

Skal du i gang med Business Intelligence, så spørg vores eksperter.

De ved hvordan du kommer i gang og, hvad du skal tage højde for.

Hvorfor Vektus

Sådan arbejder vi

Vi arbejder på, at din investering i Business Central bliver en succes både her og nu, og på den lange bane.