Hvad betyder reelle forhandleruafhængige apps og standard Business Central for din løsning – i dag og fremover?

Når virksomheder investerer i et ERP-system, er fokus ofte på funktionalitet, pris og implementering. Men et af de vigtigste spørgsmål ligger ofte lidt længere ude i fremtiden:

Med den løsning, platform og partner der vælges, hvor fri er virksomheden så til at udvikle, ændre og videreføre løsningen om tre, fem eller ti år?

Det er her, reel forhandleruafhængighed og standard kommer ind i billedet.

ERP-systemet skal kunne overleve partneren

Et ERP-system er typisk en af virksomhedens vigtigste digitale investeringer. Derfor bør løsningen bygges, så den kan udvikle sig i takt med virksomheden – uanset hvem der leverer rådgivningen.

Mange virksomheder tænker naturligt nok på, hvem der skal implementere systemet. Men lige så vigtigt er det at overveje, hvor afhængig man bliver af en partner, udvikler eller branchespecifik app efterfølgende.

Standard skaber frihed

Cloud-løsninger som Microsoft Dynamics 365 Business Central er bygget op omkring en standardplatform, som løbende udvikles af Microsoft. Når virksomheder vælger at bygge deres ERP-løsning tæt på standarden, bliver løsningen lettere at vedligeholde og opgradere, og nye funktioner kan hurtigere bringes i anvendelse.

Samtidig vælger virksomheden en platform, som understøttes af en af verdens største softwareleverandører, og som løbende tilpasses nye teknologiske muligheder, sikkerhedskrav og lovgivningsmæssige ændringer. Det giver tryghed for, at løsningen også kan understøtte forretningen i fremtiden.

En løsning bygget på standard gør den også mere robust og mindre sårbar over for ændringer. Og sidst men ikke mindst bliver virksomheden ikke afhængig af én bestemt leverandør eller udvikler. Resultatet er større frihed, større fleksibilitet og et ERP-fundament, der kan udvikle sig i takt med virksomhedens behov.

Apps bør vælges med omhu – så du ikke ender med at bliver “låst”

Nogle virksomheder har behov, som ligger ud over standardfunktionaliteten i Business Central. Derfor spiller apps en vigtig rolle i moderne ERP-løsninger. I dag findes der tusindvis af apps til Business Central, som kan udvide funktionaliteten inden for alt fra produktion og lagerstyring til f.eks. dokumenthåndtering.

Men netop fordi udvalget er så stort, kan det være svært at vurdere, hvilke apps der er de rigtige at bygge sin løsning på. En app skal ikke kun løse et aktuelt behov. Den skal også være robust, løbende vedligeholdes og være understøttet af en leverandør, som har de nødvendige ressourcer til fortsat at udvikle produktet.

Når virksomheder vælger apps til deres ERP-løsning, er det derfor relevant at se på faktorer som antallet af brugere, leverandørens økonomiske fundament, kvaliteten af supporten samt historikken for produktudvikling og opdateringer. Og ikke mindst hvor mange partnere der arbejder med løsningen. Og kan supportere den. Det er ofte her, en erfaren Business Central-partner kan bidrage med værdifuld rådgivning og hjælpe med at vurdere, hvilke løsninger der er mest stabile og fremtidssikrede.

Når løsningen bygges på standard Business Central og forhandleruafhængige apps, bevarer virksomheden friheden til løbende at vælge de komponenter og samarbejdspartnere, der skaber mest værdi.

Det vigtigste: Et fundament du kan vokse på

For mange virksomheder handler ERP ikke kun om dagens behov. Det handler om at skabe et fundament, der kan understøtte vækst, nye arbejdsgange og krav i mange år frem. Derfor er det vigtigt at overveje, hvor let løsningen kan tilpasses, når virksomheden udvikler sig. Bliver den løbende udvidet med ny funktionalitet? Kan nye apps tages i brug, når behovene ændrer sig? Og er virksomheden fri til at vælge en anden rådgiver eller samarbejdspartner, hvis den ønsker det?

Jo færre bindinger der er indbygget i løsningen, desto større handlefrihed har virksomheden. En ERP-løsning bygget på standard Business Central og forhandleruafhængige apps giver mulighed for løbende at udvikle løsningen i takt med forretningen, uden at være låst til bestemte leverandører. Det skaber fleksibilitet i hverdagen og giver samtidig et stærkere fundament for fremtidige beslutninger.

Byg på standard og et stærkt økosystem, så du har flere muligheder i fremtiden.

*vi tager forbehold for fejl, mangler og tastefejl