Et BI-projekt kan med stor fordel indgå som en naturlig del af et opgraderingsprojekt til Business Central Cloud. Ved at indtænke Business Intelligence fra begyndelsen undgår du efterfølgende tilpasninger, rettelser og dobbeltarbejde – og det gør projektet både nemmere, hurtigere og mere omkostningseffektivt.
Men har I allerede en Business Central-løsning, er der naturligvis intet til hinder for at implementere en Business Intelligence-løsning. Tværtimod kan det være et oplagt næste skridt i at få mere værdi ud af de data, I allerede arbejder med i dag.
Et hvert BI-projekt starter med en workshop, hvor vi sammen kortlægger jeres nuværende og fremtidige behov for rapportering og analyse. Har økonomiafdelingen behov for hurtig indsigt direkte i Business Central? Har ledelsen brug for mere avanceret datamodellering? Eller har I behov for en samlet dataplatform, der kan vokse med virksomheden?
BI er ikke “enten-eller”. Det kan sagtens være “både-og” – en løsning, der er tænkt ind i jeres ERP-univers, men som ikke bliver en klods om benet. Den kan være lille og enkel fra starten – men klar til at vokse, når I er klar.