Mange virksomheder bruger i dag rapportering ved hjælp af Excel, Jet Reports, Power BI m.v.
Men med stigende datamængder og nye EU-regler (Data Act og AI Act) vokser behovet for at have styr på datakvaliteten – inden data bliver brugt i rapporter og analyser.
Selv når data kun bruges internt, er kvaliteten afgørende. De beslutninger, du tager i dag, bygger nemlig på de samme data, som du i morgen måske deler med partnere, revisor – eller AI-værktøjer som Copilot.
AI-funktioner som Copilot og automatiserede analyser i Business Central gør det lettere end nogensinde at få indsigt – og lave flotte grafiske rapporter.
Men resultaterne bliver kun så gode som de data, de bygger på.
Derfor handler moderne Business Intelligence ikke kun om rapporter og dash boards – men om at have et solidt datafundament.